Politiet har mere nyt om kvindelig fra Amager senere tirsdag
Politiet rykkede mandag ud til det sted, hvor kvindetorsoen blev fundet. Tirsdag eftermiddag har man formentlig nyt om sagen. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth
/ritzau/Meyer Kenneth
Københavns Politi forventer, at man tirsdag eftermiddag kan fortælle nyt om liget uden arme, ben og hoved.
Københavns Politi forventer senere tirsdag at kunne fortælle mere om det lig, der mandag blev fundet i vandet ved Amager.
- Forvent nyt i forbindelse med kvindelig i eftermiddag. Indtil da har vi ikke yderligere at tilføje. Der vil ikke blive givet interview, hedder det på politikredsens Twitter-konto tirsdag morgen.
Liget blev fundet af en mand på cykeltur langs kysten, som straks kontaktede politiet.
Det viste sig at være et kvindelig, som dog manglede arme, ben og hoved.
Liget kan være den forsvundne svenske journalist Kim Isabel Wall, men politiet har indtil videre ikke kunnet be- eller afkræfte formodningen.
Man afventer en retsmedicinsk undersøgelse af liget, både for at kunne identificere den omkomne, men også for at blive klogere på dødsårsagen.
Kim Isabel Wall har været forsvundet, siden hun torsdag 10. august tog med raketbyggeren Peter Madsen ud at sejle i hans hjemmebyggede ubåd.
Ubåden og Peter Madsen dukkede op dagen efter, men svenskeren var væk.
Mandag kom det frem, at Peter Madsen under et lukket grundlovsforhør havde forklaret politiet, at Kim Isabel Wall var død i forbindelse med en ulykke på ubåden, og at han derefter havde skilt sig af med liget.
Peter Madsen er varetægtsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab under særlige omstændigheder.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker