Politiet holder øje med adresser på Lolland-Falster, hvor der bor eller færdes personer fra rockermiljøet. Det fortæller politiinspektør hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Flemming Madsen, til folketidende.dk.
Efter politiets drastiske beslutning i går om at lukke en rockerborg i Næstved er der igen fokus på konflikten mellem diverse rockergrupper og øvrige bandegrupperinger.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi besluttede i går at udstede forbud mod enhver adgang til et hus på Præstøvej i Næstved på baggrund af en akut, lokal konflikt mellem Bandidos og Westside Nation, der tidligere har været tilknyttet Bandidos, men som nu er brudt ud.
Westside Nation er derfor i ”bad standing” hos Bandidos.
- På baggrund af efterforskninger og systematisk indsamling af oplysninger i relation til bande- og rockermiljøet har vi vurderet, at der er en risiko for, at Westside Nation, der har til huse på
Præstøvej, vil blive angrebet, siger Flemming Madsen.
Lukningen af huset udspringer af en intern konflikt i Bandidos. En konflikt, som også ses på Sydhavsøerne.
- Der er en sammenhæng i en del episoder den seneste tid, siger Flemming Madsen.
Blandt andet blev en tatovør-forretning i Nykøbing udsat for hærværk samtidig med, at der blev begået hærværk mod andre tatovørforretninger flere steder på Sjælland.
- Vi holder forskellige adresser på Lolland-Falster under opsyn, men vi har ikke vurderet, at trusselsbilledet er så alvorligt som i Næstved, siger Flemming Madsen.
Politiinspektøren vil ikke komme ind på på konkrete situationer, men siger, at enkelte episoder tages med i det store helhedsbillede af konflikten.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker