Den særlige bandeenhed i Københavns Politi følger godt med i sagen om en ung mand, der fredag morgen er skudt i armen på Ruten i Tingbjerg.
Endnu ved politiet meget lidt om de tre personer, der klokken 08.40 kørte op på siden af skudofferets bil og skød ham ind gennem vinduet.
Viser gerningsmændene sig at være rockere, er frygten, at det kan få bandekonflikten til at blusse op igen.
- Vi kender ikke offeret som en del af bandemiljøet, men det er klart, at når skyderiet sker på Ruten og på dette tidspunkt, så gør vi os da vores overvejelser, siger politikommissær Knud Hvass fra bandeenheden.
Sagen er nemlig den, at der netop i denne tid verserer en retssag i Glostrup om det skuddrab, der i 2008 startede bandekrigen.
Her blev 19-årige Osman Nuri Dogan en varm augustaften mejet ned med et AK47-gevær på netop Ruten i Tingbjerg.
I forbindelse med retssagen mod den formodede drabsmand fra Hells Angels kom en større gruppe unge fra Tingbjerg og HA i tirsdags op at slås.
- Det er klart, at vi overvejer, om skyderiet i dag kan have tilknytning til det, men så vidt vi ved, var offeret ikke ude ved retten i tirsdags, siger Knud Hvass.
Den unge mand, der fredag blev ramt af skud, er bragt til Rigshospitalet, men er umiddelbart uden for livsfare.
ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker