Politiet i Horsens afliver afkræftet velvoksen sæl
Politiet fik først bugseret den 150 kilo tunge sæl tilbage i Horsens Fjord, men den fandt selv tilbage til byen igen, oplyser politiet. Foto: Free/Mick Garratt /wikimedia
Free/Mick Garratt /wikimedia
En stor sæl var mandag to gange på besøg i Horsens. Til sidst var den så afkræftet, at den måtte lade livet.
Politiet i Horsens måtte mandag aften aflive en sæl.
En velvoksen sæl kom to gange på besøg i Horsens i løbet af mandagen.
Første gang var mandag morgen, da sælen via en bæk havde fået sig bugseret på land. Politiet i Sydøstjylland blev alarmeret 8.32 til den noget usædvanlige hændelse.
Herefter fik de bugseret den 150 kilo tunge sæl tilbage i Horsens Fjord, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Kenneth Ravnholt.
- Det startede egentlig som en god historie, hvor alle var glade for udfaldet, fortæller han.
Men historien endte desværre langt fra lykkeligt for sælen.
For klokken 18.32 modtog Sydøstjyllands Politi endnu et opkald om en sæl. Og det var selvsamme sæl, der igen havde fået sig bugseret fra Horsens Fjord og indtil Horsens by.
Denne gang var den kravlet i land på Frejasgade i Horsens.
- Vi tog herefter kontakt til både Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og en vildtkonsulent. Sælen var nu så udmattet, at der ikke var anden udvej, end at den måtte aflives, fortæller Kenneth Ravnholdt.
- Eksperterne var enige om, at sælen var søgt mod land for at dø. Derfor var der ingen anden udvej end at tilkalde en vildtkonsulent, der stod for aflivningen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde