Politiet indleder større bandeaktion på Vestegnen
Københavns Vestegns Politi har torsdag morgen indledt en større aktion mod bandemiljøet.
- Jeg kan bekræfte, at vi lige nu er i gang med en stor politiaktion i vores politikreds, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.
Aktionen foregår på 40 forskellige steder, primært i Skovlunde Værebro og Høje Gladsaxe.
- Lige nu er vi i gang mange steder med anholdelser og ransagninger. Vi er langt fra færdige, siger politiinspektøren.
Ransagningerne foregår både på bopæle, i klubhuse og på offentlige områder. Derudover ransager politiet også biler.
- Det er en aktion, som vi har planlagt gennem lang tid blandt andet på baggrund af de mange skyderier, men også anden kriminalitet, blandt andet narkokriminalitet, siger Bent Isager-Nielsen.
Aktionen kommer i kølvandet på to skudepisoder i politikredsen onsdag aften. Først blev en mand i slutningen af 20'erne forsøgt skudt i Søborg. Skuddene blev affyret fra en bil.
Senere på aftenen blev en skudsåret mand fundet liggende stærkt blødende på en parkeringsplads i Ballerup.
Hans kvæstelser var så alvorlige, at lægerne frygtede for hans liv.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker