Politiet indstiller eftersøgning: Savnede er i god behold
Politiet kunne hurtigt afblæse en eftersøgning på Aabenraa Fjord, da flere vidner fortalte, at de havde set de savnede personer og deres båd i området. Foto: Free/Www.politi.dk/arkiv
Free/Www.politi.dk/arkiv
En større eftersøgning i Aabenraa Fjord af tre personer i en motorbåd er indstillet. De tre er set i området.
En eftersøgning af to mænd og en kvinde i en motorbåd, som blev sat i værk i Aabenraa Fjord onsdag eftermiddag kunne hurtigt afblæses igen.
Både motorbåden og de savnede personer er blevet set onsdag morgen ved en bådebro i nærområdet.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Eftersøgningen blev sat i gang klokken 12.05, efter at en mand havde henvendt sig til politiet.
Han havde set de tre personer tage på sejltur og blev bekymret, da deres bil og trailer stadig stod parkeret på samme sted mere en et døgn senere.
Da politiet senere på dagen fortalte om eftersøgningen, henvendte flere vidner sig og fortalte, at de havde set både de tre personer og motorbåden i området onsdag morgen.
- Syd- og Sønderjyllands Politi takker for de henvendelser, der er kommet fra vidner i forbindelse med eftersøgningen, og minder samtidig sejlere om det vigtige i at huske at informere pårørende om, at man stikker til havs, står der i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker