Politiet intensiverer eftersøgning af forsvundet mand
Efter en bytur i Kødbyen i København natten til lørdag har en 27-årig mand været forsvundet, og nu øger Københavns Politi eftersøgningen for at finde ud af, hvad der er sket med ham.
Det fortæller vagtchefen i Københavns Politi, Jens Kristiansen.
- Han er ikke dukket op endnu, så vi er begyndt at skrue lidt op for blusset i efterforskningen, siger han.
Det sidste spor politiet har af manden tyder formentlig på, at han natten til lørdag var på vej hjem fra byen.
- Han har været i byen i Kødbyen fredag og tager en taxa formentlig mod bopælen på Nørrebro, og det er det sidste, vi har. Hans telefon går også ud lige der omkring, og så er der ikke nogen, der har hørt fra ham siden, fortæller Jens Kristiansen.
Politiet er nu i gang med at undersøge den forsvundne mands telefon- og dankortoplysninger, og samtidig har man snakket med pårørende og naboer, men indtil videre har det ikke kastet noget af sig.
Den 27-årig mand er ligeledes blevet efterlyst via det sociale medie Facebook. Således har over 2000 brugere delt efterlysningen af manden, der forsvandt fra baren Bakken i kødbyen natten til lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned