Politiet leder efter en børnelokker i området omkring Solrød syd for København efter to episoder på fire dage, hvor en mand har forsøgt at lokke børn med en biograftur og med slik.
Det skriver Dagbladet Køge.
Lørdag eftermiddag blev to piger på otte og ni år standset af en fremmed mand på Ankerhusvej i Solrød. Han spurgte dem, om de ville med ham i biografen og tilbød at køre dem hjem bagefter.
Ifølge bladet skreg pigerne op og løb hjem, og manden forsvandt i en hvid kassevogn.
Få dage forinden var en seksårig dreng blev tilbudt slik af en fremmed mand ud for Køge Bugt Privatskole i Solrød Landsby.
I begge tilfælde var børnene kun i stand til at give et sparsomt signalement af manden, og politiet kan endnu ikke sige med sikkerhed, om der er tale om den samme person.
Om manden ved man kun, at han muligvis kører i en hvid kassevogn, og han taler muligvis med dialekt.
- Vi vil meget gerne høre fra vidner, og man skal aldrig tøve med at kontakte politiet, hvis man ser noget mistænkeligt, siger vicepolitikommissær Kim Lech fra Karlslunde Politi til bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker