Politiet vil nu forsøge at finde frem til den person, der med en falsk bombetrussel fik handelsgymnasiet Tietgenskolen i Odense tømt for elever og lærere onsdag.
Skolen var evakueret en del timer, mens politifolk med 10 bombehunde gennemgik bygningen.
Klokken 14.35 kunne ordensmagten sætte punktum for undersøgelsen.
Truslen stod i et brev, som blev åbnet onsdag morgen. Det var skrevet på computer, og på kuverten var der ikke porto, oplyser vicepolitiinspektør Henrik Justesen.
Brevet er nu sat under lup hos politiets specialister.
- Det kunne jo være, at der sidder et fedt tommelfingeraftryk på det, siger Henrik Justesen.
Flere gader omkring Tietgenskolen blev afspærret som følge af politiets undersøgelser.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde