Politiet jagter stadig bombe-trueren

Politiet har langt fra opgivet at finde den mand, som mandag kort før klokken 16 indtelefonerede en falsk bombetrussel mod banegården i Nykøbing og derved lammede myldretidstrafikken på banegården i to timer.

Ordensmagten arbejder fortsat på højtryk for at opspore manden. Lederen af lokalpolitiet i Nykøbing, Uffe Uldall, vil ikke kommentere, om politiet har nogen konkrete spor at gå efter, men efterforskningen foregår stadig, og kortene holdes tæt ind til kroppen.

Lokalpolitiet ser med strenge øjne på truslen, og vil formentlig statuere et eksempel, hvis gerningsmanden pågribes, så andre ikke får samme idé. Bliver den pågældende person anholdt og dømt, så risikerer han fængsel i op til to år.

 

Lokalpolitiet arbejder fortsat på højttryk for at finde den mand, der mandag indtelefonerede en falsk bombetrussel mod banegården i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret