Politiet mistænker en bande kriminelle for at have overtaget udbyttet fra flere røverier. I alt skulle gruppen have modtaget omkring 900.000 kroner, hvoraf en del stammer fra et dramatisk røveri mod en pengetransport i Valby.
Torsdag blev en 26-årig mand fængslet i København for at være blandet ind i det omfattende hæleri.
Det var i oktober sidste år, at pengetransporten ankom til Jyske Bank på Valby Langgade. Gerningsmændene forsøgte at forhindre politiet i at sætte efter dem, ved at smide sømmåtter ud på vejen.
Pengene blev ganske vist farvet røde, da en farvepatron eksploderede. Men det er politiets formodning, at banden har forsøgt at rense farven af sedlerne.
Indtil videre har politiet dog ikke fundet de mange penge, og man ved heller ikke med sikkerhed, hvilke andre røverier, som den 26-årige og hans kumpaner skulle have modtaget udbyttet fra.
Onsdag var det en 53-årig tidligere narkodømt mand, der blev fængslet i den samme sag.
Politiet mener også, at den 26-årige kan sættes i forbindelse med handel med indsmugling af mindst 120 kilo hash. Det skulle være sket sammen med Ahmad Jamali, der sidste sommer blev likvideret ved Christiania.
Flere af de andre personer i sagen er også mistænkt for at have deltaget i indsmuglingen af omkring 80 kilo amfetamin.
Den 26-årige nægtede sig skyldig i mistanken om hashsmugling, men erkendte at have været i besiddelse af den lille million kroner fra røverier.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde