Politiet: Jalousi drev sønderjyde til drabsforsøg
En 40-årig mand er blevet sigtet for forsøg på manddrab, efter at han angiveligt angreb en rival 30. december.
Motivet var tilsyneladende jalousi, da en 40-årig mand fra Rødekro uden for Aabenraa 30. december angreb en rival fra lokalområdet.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, efter at det torsdag lykkedes for politiet at anholde den mistænkte.
Den forurettede, en mand på 29 år, blev ifølge politiet både slået, forsøgt kvalt og stukket med en kniv.
Selv om den 29-årige slap fra overfaldet med mindre skader, er den formodede overfaldsmand blevet sigtet for forsøg på manddrab.
Den anholdte blev fredag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg med krav om varetægtsfængsling.
Her fandt en dommer anklagemyndighedens mistanke mod manden tilstrækkeligt stærk til at varetægtsfængsle ham i fire uger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde