Politiet kan ikke finde vej til røverier

Politireformen er gået ud over politiets lokale indsats. Politikredsene er blevet så store, at betjentene ikke kan finde vej, når de rykker ud til for eksempel røverier og vold.

Det fremgår af en ny evaluering af politireformen.

- De ved ikke, hvilken vej de skal køre, fortæller en ansat i en ungdomsklub om sin oplevelse, når han ringer efter politiets hjælp på grund af ballade eller vold.

Et sted i landet har klubmedarbejdere tegnet et kort for at hjælpe betjentene.

Politiets manglende lokalkendskab er en negativ effekt ved politireformen, konkluderer rapporten. Ganske vist er der oprettet lokalpoliti, men det er ikke disse betjente, som kaldes ud om aftenen og natten.

- Det manglende kendskab til lokalområder er meget tydeligt, siger lektor og forsker Lars Holmberg, der står bag evalueringen sammen med Flemming Balvig og Maria Pi Højlund Nielsen.

Ved reformen blev mange små politikredse lagt sammen til 12 store enheder. Manøvren har været en blandet fornøjelse, når man spørger borgerne og ansatte i kommunerne.

Politiet er ikke blevet mere synligt. Det er heller ikke gået fremad med tilgængelighed eller kontakt til borgere. Og borgernes tillid til politiet er enten lavere end i 2006 eller på samme niveau.

Samme lidt sure smiley fremgår af politiets egne undersøgelser af borgernes tilfredshed. Folk, der anmelder indbrud, tyveri eller vold, er ikke blevet mere tilfredse efter reformens indførelse.

Betjentene har mistet følingen med folk og samarbejdspartnere som for eksempel kommunalt ansatte i mindre miljøer. Som en SSP-medarbejder i en kommune har udtrykt det:

- Hvorfor kører politiet bare rundt i de biler fredag aften? Hvorfor går de ikke ude blandt folk?

Oplevelsen af den manglende kontakt kan også beskrives med hårde tal: I 2006 mente 74 procent, at politiet havde kendskab til lokale forhold, men det er faldet til 63 procent sidste år.

/ritzau/