Politiet kiggede narko-bil ud
30-årig nakskovit anholdt ved Maribo.
En 30-årig mand fra Nakskov må sande, at han er blevet et alt for kendt ansigt hos politiet. Klokken 14.45 i går blev han anholdt ved Lysemose uden for Maribo, fordi en politimand fra Nakskov på vej hjem fra et kursus bemærkede ham bag rattet på en modkørende bil - og vidste, at han ikke har kørekort.
I bilen sad også en kvinde, som blev sigtet for at have overladt rattet til en person uden kørekort.
Passagerens adfærd var så mistænkelig, at politifolkene besluttede at visitere personerne. Herunder kom det for dagen, at den 30-årige havde 20-25 gram hård narkotika på sig. Desuden bar han en ulovlig kniv med låsbart blad.
Narkohunde blev tilkaldt og bilen endevendt, men der var ikke flere stoffer at finde. Den 30-årige blev løsladt ved 18-tiden med flere sigtelser.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker