Politiet knytter Loyal To Familia til farligt knivoverfald
Angreb med kniv juleaften var ifølge politiet led i en konflikt mellem Loyal To Familia og en anden gruppe.
Efter flere knivoverfald på åben gade i København har politiet sigtet to mænd for at have begået et af overfaldene i kraft af deres tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia.
Det er kommet frem i et grundlovsforhør i Københavns Byret fredag. Her er de to blevet varetægtsfængslet i 25 dage.
Overfaldet på to unge på Dortheavej skete juleaften. Politiet mener, at der var tale om forsøg på manddrab.
Samtidig hævdes det i sigtelsen, at forbrydelsen blev begået som led i en konflikt mellem Loyal To Familia og en gruppering med tilknytning til især Ydre Nørrebro og København NV.
Politiet mener, at de to nu varetægtsfængslede juleaften sammen med andre i en Mercedes kørte til Dortheavej ved 21-tiden.
Den ene sad ved rattet, mens den anden sammen med ukendte medgerningsmænd steg ud af bilen iført maskering, mener politiet.
Ofrene var henholdsvis 16 og 19 år, har politiet tidligere oplyst.
Det ene offer blev ramt i maven, så han bagefter på hospitalet fik fjernet noget af leveren. Det andet offers milt måtte ligeledes bortopereres.
Den ene af de to nu varetægtsfængslede fra LTF sigtes også for et knivoverfald, der blev begået 27. november om aftenen på Knapmagerstien på Amager. Ved den lejlighed var der ét offer, som blev ramt af fem knivstik. Også her var der tale om drabshensigt, hævder politiet.
Byretten har i grundlovsforhøret fængslet en tredje person, som beskyldes for at have deltaget i overfaldet på Amager.
Siden juleaften har der været mindst otte knivoverfald på åben gade forskellige steder i København.
I en pressemeddelelse fra Københavns Politi oplyser vicepolitiinspektør Knud Hvass, at der kan være flere anholdelser på vej.
- Vi arbejder meget hårdt på at få stoppet de alvorlige knivstikkerier, vi har set den seneste tid, siger han.
De voldelige episoder er også centrum for den præventive indsats i SSP.
- Vi vil skærme de unge fra rekruttering, så de ikke bliver en del af konflikten, sagde sekretariatschef Riad Tolba torsdag til Ritzau.
- De kan risikere at komme ind i usunde fællesskaber, som kan få kæmpe konsekvenser for deres fremtid - i værste fald også deres liv og helbred, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker