Politiet laver endnu en anholdelse efter drab i Valby
Politiet har nu i alt fire sigtede i sag om slagsmålsdrab i Valby fra september.
Københavns Politi har torsdag anholdt en 20-årig i forbindelse med et drab, der skete efter et større slagsmål i Valby i september.
Det oplyser politiet på Twitter.
I forvejen sidder tre varetægtsfængslet. Der er tale to 16-årige drenge og en 19-årig mand. De mistænkes alle sammen for i forening at have dræbt en 27-årig mand. De nægter sig alle skyldige.
Den 20-årige bliver fremstillet i et grundlovsforhør fredag morgen. Han er sigtet for medvirken til drab, fremgår det af politiets opslag på Twitter.
Det er uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Ekstra Bladet skrev i september, at offeret fik et dybt dødbringende knivstik i brystet under masseslagsmålet, der fandt sted i Akacieparken 9. september.
Efter opgøret oplyste Københavns Politi, at man ikke arbejdede ud fra en teori om, at slagsmålet var banderelateret.
- Vi arbejder ud fra formodningen om, at det er to lokale grupper, der er stødt sammen, lød det fra vicepolitiinspektør Brian Belling, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi.
Flere tilskadekomne blev bragt til Rigshospitalet efter opgøret. Tre personer var såret, men ingen af dem var i kritisk tilstand.
Politiet modtog anmeldelsen om slagsmålet på Carl Th. Drejers Vej i Valby klokken 00.40 natten til den 9. september.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde