Politiet laver lynaktion på Christiania
Københavns Politi foretog fredag formiddag en lynaktion for at stresse hashhandlerne på Christiania i København.
Kun seks minutter tog det politiet at rykke ind i Pusher Street, rydde en bod og fortrække fra fristaden igen.
- Vi rykkede ind klokken 11.30, og vi var ude igen klokken 11.36. Da var boden ryddet, og to personer anholdt, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi.
De anholdte er en 26-årig mand og en 51-årig kvinde. De passede en hashbod ved Operaen på Christiania, hvor politiet fandt 500 gram hash, 180 gram skunk, 100 joints og nogle hashbolsjer.
- Vi havde udpeget en bod ved Operaen og besluttet, at det var den, vi ville tage, og så rykkede vi ind og hurtigt ud igen for at undgå ballade, siger Steffen Thaaning Steffensen.
Manden og kvinden havde 17.000 kroner på sig, da de blev anholdt, svarende til salget af 340 gram hash.
Det kvantum vil de nu blive sigtet for at have solgt.
De vil ikke blive forlangt varetægtsfængslet, men løslades efter at være blevet præsenteret for sigtelsen, oplyser politikommissæren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde