Politiet leder efter flugtbilist: Kørte ældre dame ned
Kvinden blev hårdt kvæstet af flugtbilisten. Østjyllands Politi efterlyser en blålig-lillaagtig Mazda 323.
En 93-årig kvinde er hårdt kvæstet, efter at hun blev påkørt tidligere søndag, da hun til fods ville krydse Sigridsvej i Aarhus, oplyser Østjyllands Politiet.
Politiet efterlyser bilen, som kørte kvinden ned, og mulige vidner til uheldet. Bilen er en blålig-lillaagtig Mazda 323 sedanmodel, som fortsatte væk fra uheldsstedet i retning mod City Vest, oplyser politiet.
- Hun bliver påkørt af den her bil, som kortvarig stopper op efter påkørslen og så fortsætter uden at give sig til kende, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Bo Christensen.
- Det eneste, vi ved, er, at bilen må have nogle skader på højre side, siger han.
Kvinden blev påkørt omkring klokken 13.20. Hendes tilstand er kritisk, men stabil, fortæller Bo Christensen.
- Det kan gå begge veje. Hun er ikke uden for livsfare endnu, siger vagtchefen.
Østjyllands Politi kan kontaktes på 114, hvis man har nogen informationer om bilen eller uheldet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned