Politiet leder efter knivstikker i København
Politiet forsøger at finde gerningsmanden efter et voldeligt overfald i det københavnske natteliv natten til søndag.
Cirka kvart i tre fik politiet alarm om et knivstikkeri på Gammel Torv midt i hovedstaden.
Nær cocktailbaren The Drunken Flamingo var to grupperinger kommet op at toppes, og det endte med, at der blev trukket en kniv.
En mand på 23 år blev ramt af et stik i siden og blev kørt til behandling på Rigshospitalets traumecenter.
Skaderne var ikke livstruende, lyder det fra politiet.
Oplysninger fra vidner var ikke i første omgang tilstrækkeligt til at give et gennembrud i efterforskningen, men undersøgelserne fortsætter, oplyser politiet.
Sidste år var der i København 106 sager, hvor kniv blev brugt i forbindelse med voldelige forbrydelser, har politiet tidligere oplyst.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde