Politiet leder efter lig i mulig drabssag i Nordsjælland
52-årige Lars Halvor Hermansen er ikke set siden 18. september. Torsdag blev en 49-årig mand varetægtsfængslet for at have dræbt ham, men politiet har endnu ikke fundet hans lig. Foto: Nordsjællands Politi/Ritzau Scanpix
Nordsjællands Politi/Ritzau Scanpix
Siden 18. september har en 52-årig været savnet. En mand er fængslet for drab, men liget mangler stadig.
Nordsjællands Politi leder fortsat efter en 52-årig mand fra Birkerød, som man frygter er blevet slået ihjel.
Pårørende var senest i kontakt med Lars Halvor Hermansen om aftenen den 18. september, og i begyndelsen frygtede politiet, at han havde været ude for en ulykke.
Men tirsdag fortalte politiet, at man nu havde mistanke om noget langt mere alvorligt.
Oplysninger om mandens færden gjorde, at politiet nu frygtede, at han havde været udsat for "en alvorlig forbrydelse."
Torsdag blev politiet mere konkret og fortalte, at Hermansen formentlig er blevet dræbt. Samme dag blev en 49-årig mand varetægtsfængslet i to uger, sigtet for drab.
Men foreløbig er det ikke lykkedes politiet at finde liget af den 52-årige.
- Han er stadig efterlyst, siger politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi lørdag formiddag.
Den 4. oktober fandt politiet Hermansens bil, en sort Seat Atea, ved en parkeringsplads på Krathusvej mellem Frederiksborgvej og Furesø.
Her havde en borger bemærket bilen, som havde holdt der i flere dage.
Bilen og området, hvor den blev fundet, er blevet undersøgt, men uden videre held.
Torsdag arbejdede politiets teknikere og hunde på en gård i Helsinge, men altså uden at finde den savnede mand. Om politiet fandt andet af interesse for sagen, er uvist.
- Det vil jeg ikke udtale mig om, siger Henrik Gunst.
Der har været forlydender om, at Hermansens forsvinden skyldes et opgør om narkotika.
- Det har jeg ingen kommentarer til. Men manden, som er fængslet i sagen, er jo også fængslet for narkotika, siger Henrik Gunst.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde