Politiet leder efter skunk: To fængslet
Efter ransagning hos Bandidos i Randers i en skunksag er to mænd varetægtsfængslet, mens to andre er løsladt.
To mænd fra Randers med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev torsdag efter grundlovsforhør i Retten i Horsens varetægtsfængslet i hver fire uger i en sag, der formentlig handler om produktion af skunk.
Grundlovsforhørene foregik for lukkede døre, og det er sparsomt med oplysninger om sigtelserne mod de to mænd.
Politiet oplyser imidlertid, at de blev anholdt onsdag i forbindelse med ransagninger i en sag om produktion af skunk, som politiet har efterforsket i et stykke tid.
Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi slog sammen med politiets Task Force Vest til mod et Bandidos-klubhus i Randers. Desuden blev der foretaget ransagninger på nogle private adresser i området.
I alt fire mænd blev anholdt ved aktionen. To af de anholdte opholdt sig i klubhuset, og de blev taget med på stationen, fordi der blev fundet hash og anabole steroider ved ransagningen.
Den ene er en mand midt i 30'erne, der er hangaround i Bandidos, mens den anden der er midt i 20'erne og medlem af Bandidos. De er begge blevet løsladt efter endt afhøring.
De to varetægtsfængslede er i begyndelsen og midt i 20'erne og henholdsvis såkaldt prospect og hangaround i Bandidos, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet