Politiet leder efter vidner til overfald på 11-årig pige
En ung mand har overfaldet en 11-årig pige i Gilleleje. Nu leder politiet efter vidner til episoden.
En 11-årig pige blev tirsdag overfaldet på en sti mellem Parkvej og Rostgårdsvej i Gilleleje. Politiet leder efter vidner til hændelsen, oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Overfaldet skete omkring klokken 17.30, hvor pigen blev skubbet ind i en hæk af en gerningsmand. Men det lykkedes pigen at skubbe eller sparke personen væk.
Pigen løb derefter væk i retning af Rostgårdsvej, mens gerningsmanden løb fra stedet i retning af Parkvej.
En kvinde med en sort hund så optrinet og råbte "hvad foregår her". Hende vil politiet gerne i kontakt med. Hun beskrives som mellem 50 og 60 år med mellemblondt hår.
Gerningsmanden beskrives som mand omkring 15 til 18 år, almindelig af bygning og iført mørk jakke og en grå hættetrøje. Han havde desuden en tatovering på den ene underarm.
Personer, som mener, at de har set noget, kan henvende sig til Nordsjællands Politi på 114.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned