Politiet leder igen efter Olivia i Zugersee
Politiet i den schweiziske by Zug koncentrerer fredag endnu en gang eftersøgningen efter den forsvundne 20-årige danske kvinde Olivia Østergaard omkring visse dele af Zugersee.
Eftersøgningen foregår med en specialbåd udstyret med undervandskameraer til at undersøge søbunden, oplyser talsmand Marcel Schlatter fra politiet i Zug.
Olivia forsvandt for lige godt en uge siden fra sit hjem en tidlig morgen angiveligt for at tage toget til universitetet i Zürich. Siden har hun ikke ladet høre fra sig, og politiets eftersøgning har hidtil været resultatløs.
Fredag middag var eftersøgningen i Zugersee fortsat i gang, men indtil videre var der ikke fundet spor af Olivia. Det lokale politi vil fredag eftermiddag gøre status over eftersøgningen.
Marcel Schlatter siger til Ritzau, at der er forskellige indikationer fra de seneste dage, som bidrager til en formodning om, at Olivia kan have begået selvmord.
- Vi kan ikke udelukke noget, men indikationer og indicier fra de senere dage gør, at vi ikke kan udelukke, at Olivia har taget livet af sig, siger Marcel Schlatter.
Politiet løfter ikke sløret for, hvilke ting der peger på selvmord, men det er tidligere kommet frem, at et vidne har set Olivia ved søen.
Da eftersøgningen efter den forsvundne kvinde gik i gang, bad politiet i Zug lokale borgere om at hjælpe til, og siden har tusinder ifølge politiet tilkendegivet deres medfølelse på internettet.
Privatpersoner har også deltaget i eftersøgningen, og fra politiet er der lovord til lokalbefolkningens engagement. Interessen for at hjælpe er så stor, at politiet ligefrem må formane folk om ikke at bringe deres eget liv i fare, når de leder.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker