Københavns Politi måtte mandag eftermiddag løslade to personer, der tidligere på dagen blev anholdt efter en skudepisode i Tingbjerg i Københavns nordvestkvarter.
- Vi er overbeviste om, at mændene var til stede. Men det er formentlig ikke dem, der affyrede skuddene, siger vicepolitiinspektør Henrik Svindt fra bandeenheden på Københavns Politigård.
De anholdte er henholdsvis 22 og 24 år og kendt af politiet i forvejen. Ifølge Henrik Svindt er skudepisoden i Tingbjerg formentlig del af et internt opgør i indvandrerkredse.
Skudepisoden i Tingbjerg kommer efter lignende sager fra Bagsværd og Skovlunde, hvor ukendte gerningsmænd løsnede skud hen over weekenden. Fredag aften blev der skudt mod en grilllbar i Skovlunde, mens to unge mænd søndag blev ramt i benene i Bagsværd.
Københavns Politi har koordineret efterforskningen med Københavns Vestegns Politi, da skudepisoderne kan hænge sammen. Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby vil ikke afvise, at episoderne er banderelaterede.
Efter mandagens løsladelser står politiet helt uden anholdte.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde