Politiet mener, at manden er blevet dræbt natten til søndag. Den første mistænkte blev anholdt onsdag eftermiddag, og ud på aftenen blev nummer to så fanget.
Men torsdag valgte politiet selv at løslade den ene af mændene, og i grundlovsforhøret i Herning mente dommeren ikke, at beviserne rakte til en varetægtsfængsling.
I stedet fik manden forlænget sin anholdelse med tre døgn, hvor politiet så kan forsøge at forbedre materialet mod ham.
- Vi mener, at de med føje er sigtet for drab subsidiært for vold med døden til følge, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet har indtil videre ikke fortalt, hvordan de mener, at manden skulle være blevet dræbt i lejligheden i Skjern.
Men de to anholdte var bekendte af den 55-årige.
- De færdes i et miljø, der er præget af alkohol, siger Michael Kjeldgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet