Politiet løslader fire i PKK-sagen
Fire af de kurdiske mænd, der sigtes for at have indsamlet millioner af kroner til oprørsbevægelsen PKK, er mandag blevet løsladt af politiet.
Det oplyser senioranklager Jakob Buch-Jepsen i Københavns Politi.
Dermed er tre mænd fortsat varetægtsfængslet. Tirsdag skal en dommer afgøre, om fængslingen af disse tre skal forlænges eller ej.
Om løsladelsen forklarer Jakob Buch-Jepsen:
- Det skyldes, at de efter vores opfattelse ikke længere vil kunne påvirke efterforskningen af sagen.
Det spiller også ind, at der er udsigt til en meget langvarig varetægtsfængsling, inden sagen kommer for retten.
Selv om der endnu ikke er udfærdiget et anklageskrift, er det nemlig blevet aftalt, at retssagen skal begynde i august 2013 og løbe helt frem til februar 2014.
Politiet mener, at der i løbet af tre år er indsamlet 67 millioner kroner til PKK, som står på terrorlisterne.
Desuden skal der være formidlet yderligere cirka 140 millioner kroner fra PKK-kredse i Danmark til PKK, hævder politiet.
Samtlige sigtede, hvoraf nogle er forretningsdrivende, nægter sig skyldige.
Anholdelserne skete i september, og efterforskningen er en udløber af sagen mod tv-stationen ROJ tv, som anklages for at være talerør for PKK.
Københavns Byret har fundet ROJ tv skyldig, og for tiden behandles ankesagen i Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde