Københavns Politi har løsladt to talskvinder for netværket Climate Justice Action (CJA).
Talskvinderne Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen blev varetægtsfængslet onsdag i sidste uge. De var om bord på den højttalervogn, som ledte an i demonstrationen "Reclaim Power" mod klimatopmødet i Bella Center.
Varetægtsfængslingen udløber først i morgen, men politiet har af egen drift valgt at løslade talskvinderne.
Stine Gry Jonassen siger om anholdelsen:
- Vi føler, at det har været et forsøg på at lukke munden på CJA og andre kritiske røster i forbindelse med klimatopmødet.
Talskvinderne har siddet på fængselsgang med 16 andre "klimapolitiske fanger", som CJA udtrykker det i en pressemeddelelse. Nu forventer CJA også løsladelse af de øvrige:
- Det har været et brud på almindelige demokratiske principper, at folk er blevet tilbageholdt på denne her måde, siger Stine Gry Jonassen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde