Der er alligevel ikke grundlag for at kræve en 26-årig mand fra det indre København fængslet for at voldtage sin 19-årige veninde.
Det har Københavns Politi konkluderet og løsladt den 26-årige mand.
Manden blev tirsdag anholdt, efter kvinden forklarede politiet, at han havde taget kvælertag på hende og slået hende, mens han voldtog hende i sin lejlighed natten til tirsdag.
- Vi har nu genafhørt manden og fundet, at der ikke er grundlag for at kræve ham yderligere fængslet, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen fra afdelingen for personfarlig kriminalitet.
Det er nye toner fra politiet, der ellers tirsdag i et grundlovsforhør krævede den 26-årige varetægtsfængslet.
En dommer afviste imidlertid fængslingen på grund af manglende beviser og besluttede i stedet, at den voldtægtssigtede skulle forblive anholdt i tre døgn, mens politiet fandt mere frem i sagen.
- Men nu har vi altså valgt selv at løslade ham, siger Steffen Th. Steffensen.
Den unge mand har erkendt at have haft "hård sex" med kvinden, men hele tiden fastholdt, at hun selv var med på den.
Manden og kvinden havde kendt hinanden en måneds tid forud for episoden.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker