Politiet løslader mistænkt brandstifter fra Lolland
Politiet har løsladt en 43-årig mand, som er er sigtet for en stribe brande på Lolland.
- Vi opretholder sigtelsen, men vi mener ikke, at mistanken mod ham er stærk nok til, at vi kan kræve ham fængslet i et grundlovsforhør, siger vicepolitikommissær fra lokalpolitiet i Nakskov, Bo von Würden, til Ritzau.
Fredag morgen har fire pyromanbrande hærget på Lolland. Ingen personer er kommet til skade.
Det er den samme mand, som ejer de fire bygninger, der er blevet hærget af flammer. Og politiet er overbevist om, at der har været en brandstifter på spil.
- Der er flere arnesteder, så der er ikke tvivl om, at de er blevet påsat, sagde vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Henrik Karlsen, tidligere fredag.
Den første anmeldelse tikkede ind hos politiet 05.46, og de resterende anmeldelser kom inden 09.37.
I Nørreballe ved Maribo udviklede en brand i et tidligere værksted så meget røg, at politiet i flere timer instruerede borgere i nærheden om at holde sig inden døre bag lukkede døre og vinduer.
Politiet mistænker den 43-årige for at have sat ild til ejendommene, fordi han har en tvist med ejeren, som han tidligere har boet til leje hos.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde