Sagen holdt ikke i retten.
Det må bandeenheden i Københavns Politi sande efter et mislykket forsøg på at få varetægtsfængslet en 25-årig mand, som mistænkes for en andel i skuddrabet på 33-årige Olcay Ünal på Theklavej i Københavns Nordvestkvarter i juli.
Manden blev efter længere tids efterforskning anholdt i onsdags, men byretten nægtede at fængsle ham på det grundlag, politiet krævede. I stedet fik ordensmagten tre døgn til at samle flere beviser, men også det mislykkedes.
- Han blev løsladt lørdag, siger den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager.
Olcay Ünal blev dræbt i en byge af skud fra et automatvåben, da han troppede op ved en mindehøjtidelighed for Ahmad Reza Jamali, der få dage forinden var blevet likvideret med skud ved Christiania.
En 24-årig mand sidder i forvejen fængslet for drabet på Ünal, der selv var kendt i den københavnske underverden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned