Ved slagsmålet røg to grupper af indvandrere i totterne på hinanden, og der blev brugt både stik og slagvåben. To personer kom til skade.
Ifølge vagtchef Palle Jørgensen hos Nordsjællands Politi har efterforskningen ikke kunnet vise, at de seks anholdte har haft nogen andel i slagsmålet.
- Dem, det er gået ud over, vil heller ikke sige noget til os, og så er det jo lidt svært, fortæller Palle Jørgensen.
De to tilskadekomne måtte begge en tur på skadestuen efter slagsmålet. Den ene blev stukket i benet med en skruetrækker, mens den anden blev slået i hovedet.
- Han blev formentlig slået i hovedet med en jernstang, fortæller Palle Jørgensen.
Ingen af de to kom dog mere alvorligt til skade, end at de begge kunne udskrives fra hospitalet efter kort tid.
Slagsmålet foregik i den centrale del af Helsingør, hvor flere gader udgør et gågadeområde. Første gang de to grupper tørnede sammen, var ved Helsingør Station, og senere gik det løs ved et nærliggende center.
Der er formentlig tale om en uoverensstemmelse mellem to grupperinger inden for indvandrermiljøet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde