Politiet løslader seks mænd i sag om knivstikkeri i Odense
En 17-årig dreng blev fredag eftermiddag ramt af knivstik i Lærkeparken i Vollsmose. Politiet leder efter gerningsmanden. (Arkivfoto) Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
En 17-årig dreng blev stukket i låret og hånden. Ifølge politiet er overfaldet led i en igangværende konflikt.
Gerningsmanden bag et knivstikkeri fredag i Odense-bydelen Vollsmose er fortsat på fri fod. Det er status lørdag eftermiddag.
Ved overfaldet blev en 17-årig dreng ramt af knivstik i det ene lår og den ene hånd. Efterfølgende blev seks mænd anholdt.
De er dog alle blevet løsladt igen.
Det fortæller vagtchef Milan Holck Nielsen fra Fyns Politi.
- Vi har ikke foretaget yderligere anholdelser. Men efterforskningen fortsætter, siger han lørdag eftermiddag.
Fyns Politi har tidligere oplyst på Twitter, at de seks personer blev anholdt for at "genskabe roen" i Vollsmose, da der opstod uro i området i kølvandet på knivstikkeriet.
Knivstikkeriet er efter politiets opfattelse ikke et tilfældigt overfald, men menes at være et led i en igangværende konflikt i Odense.
- Hændelsen skønnes at udspringe af en i forvejen kørende konflikt mellem fraktioner i Vollsmose, lød det fra politiet fredag aften på Twitter.
Overfaldet fandt sted i Lærkeparken i Vollsmose sidst på eftermiddagen fredag.
Også sidste weekend måtte politiet rykke ud til et knivstikkeri i Vollsmose.
Her blev en 30-årig mand overfaldet med en kniv. Han blev stukket i brystet og ramt i lungen, men slap fra episoden med livet i behold.
En 16-årig dreng blev sigtet for knivstikkeriet og mandag varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned