Politiet har lukket flere veje i København på grund af de kraftige regnskyl fredag aften over Sjælland.
De lukkede veje drejer sig om Lersø Parkallé, Folehaven og Grøndals Parkvej.
Desuden er Lyngbyvejen omkring viadukten ved Ryparken og Holbækmotorvejen spærret.
For Holbækmotorvejen gælder spærringen ind mod København fra Avedøre Havnevej-afkørslen og for indadgående trafik fra Folehaven. Det skyldes oversvømmelser ved broen ved Hvidovrevej.
I Roskilde planlægger man at lukke Københavnsvej på grund af mudderskred fra et vejarbejde ved motorvejen, der krydser over vejen.
- Brandvæsnet siger, at der er så meget mudder, at der skal en rendegraver eller bulldozer til at fjerne det, siger John Jensen, vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.
Ifølge Søren Bjørnestad, vagtchef i Nordsjællands Politi, var flere vejstrækninger, viadukter og tunneler i den østlige del af Nordsjællands Politikreds helt eller delvist lukkede fredag aften. Samtidig er mange lyskryds også ude af drift.
Han fraråder unødig udkørsel i området.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker