Politiet lukker julefrokost med 700 gæster
En idrætsforenings store julefrokost ved Hjørring var natten til søndag lidt for urolig for politiets smag. Flere voldsepisoder fik ordensmagten til at lukke festen.
Politiet blev kaldt ud til julefrokosten første gang over midnat på grund af slagsmål. Da patruljevognen dukkede op, gik uroen i sig selv, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.
- Men lige som patruljevognen kører derfra, begyndte de at slås igen, og patruljen kørte tilbage til stedet og fik ro på. Og så begyndte de at slås et andet sted deroppe, og sådan blev det ved, siger han.
Undervejs brugte politiet peberspray mod nogle af de voldelige gæster, og tre personer blev anholdt.
Ved 02.30-tiden fik politiet nok af den urolige fest.
- Så sagde vi til dem, at de godt kunne stoppe festen, og så tog de 700 gæster, der var tilbage, deres ting og gik hjem, lyder det fra vagtchefen.
De tre anholdte sidder søndag morgen i detentionen ved Nordjyllands Politi, hvor de er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Ingen kom noget til ved optøjerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker