Politiet: Måske nye anholdelser i sag om bestikkelse
Fem mænd fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Sjælland efter stor anholdelsesaktion.
Fem mænd fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Sjælland efter stor anholdelsesaktion.
- Vi kan ikke udelukke, at der vil komme flere anholdelser.
Sådan siger lederen af efterforskningen i sagen om bestikkelse, politiinspektør Kim Kliver, tirsdag eftermiddag til Ritzau.
I alt 13 personer blev tidligt tirsdag morgen anholdt i en storstilet aktion, som blev udført af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Bagmandspolitiet i forening.
Sent tirsdag eftermiddag er nogle ved at blive løsladt, oplyses det til Ritzau.
Fem mænd fremstilles derimod i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster, hvor dommer Henning Larsen skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de anholdte.
Samtlige nægter sig skyldige i sigtelserne.
Tre af de fem sigtes for at have ydet bestikkelse af offentligt ansatte i Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og Region Sjælland.
De to sidste beskyldes for at have modtaget, hvad politiet i sigtelsen betegner som formuefordele.
Disse fordele skulle blandt andet bestå i en tur til Dubai til en værdi af 400.000 kroner. Rejsen fandt sted i november sidste år.
Det påståede kriminelle forhold skal have stået på fra 2007 til 2015. Så sent som mandag skal den ene af de offentligt ansatte have lovet at give ét it-firma oplysning om et andet it-firmas tilbud på en kontrakt.
Politiet påstår, at ansatte i to it-firmaer skal have stillet mindst en million kroner til rådighed for de offentligt ansatte i de tre myndigheder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet