Politiet måtte bruge peberspray på Borgerservice

Foto: Rasmus Baaner, Polfoto.

Uromager anholdt med brug af peberspray.

Offentliggjort Sidst opdateret

I går eftermiddag blev politiet kaldt til Borgerservice på Banegårdspladsen i Nykøbing, da en 41-årig mand råbte og opførte sig truende.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Politiet bad manden om at dæmpe sig og samtidig forlade Borgerservice.

Manden der ikke har nogen bopæl nægtede at forlade stedet, hvorefter manden i stedet stillede sig kampklar over for politiet.

Derfor besluttede politiet at anholde manden.

Manden gjorde dog modstand, og politiet måtte i den forbindelse have pebersprayen frem, så de kunne anholde manden uden videre problemer.

Uromageren vil blive sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.