Politiet måtte lukke flere butikker i center i Nordsjælland
Butikker i storcenter i Frederiksværk holdt åbent trods forbud og blev efterfølgende lukket af politiet.
Politiet måtte onsdag formiddag lukke flere butikker i butikscentret iNoord i Frederiksværk.
Det skriver sn.dk.
Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften gjorde det klart, at butikscentre - med undtagelse af apoteker og fødevarebutikker - fra onsdag klokken 10 skal lukke ned.
Men både tøjbutikken Zalza, en boghandler i Bog & Idé-kæden samt Matas holdt alligevel åbent i centret, skriver sn.dk.
Det var ikke en bevidst overtrædelse af myndighedernes påbud, lyder det fra Reteam Group, som ejer centeret.
- Ingen er vant til at stå i den her situation, og der har været opstået noget forvirring om de signaler og retningslinjer, der er sendt ud.
- Det er der styr på nu, og alle tager ansvar for, at tingene foregår, som de skal, siger direktør Kathrine Heiberg fra firmaet til sn.dk.
Ifølge avisen har Matas angiveligt fået lov til at holde åbent, da man også sælger håndkøbsmedicin.
Lukningen af storcentre gælder frem til 30. marts.
Myndighederne har også beordret, at blandt andet restauranter og caféer skal holde lukket indtil da.
Desuden er der indført forbud mod, at flere end ti personer samles på ét sted.
Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker