Politiet måtte rykke ud til mand på isen

En 34-årig mand fra Frederiksberg var lidt for vovet, da han mandag morges ville tage billeder af Frederik IXs Bro i Nykøbing.

I jagten på de helt rigtige billeder, valgte han nemlig at gå ud på isen midt på Guldborgsund. Det blev opdaget af vidner, som tilkaldte politiet. Det lykkedes betjentene at få råbt manden ind i sikkerhed, inden han gik gennem isen.

- Der er altså flere våger derude, så det er bestemt ikke ufarligt at bevæge sig derud, advarer Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing.

Den 34-årige fik en røffel af politifolkene og fik så lov at gå igen.

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret