Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Påsken er for mange lig med påskefrokoster, og påskefrokoster er ofte lig med påskeøl. Men hvem kører hjem, hvis du har fået for meget at drikke?
Påskedagene er for manges vedkommende ensbetydende med afslapning, hygge, påskeæg og påskefrokoster.
Men hvis man skal ud til påskefrokost, og der bliver serveret øl eller anden form for alkohol, er det måske værd at overveje, om man skal tage bilen med - eller om man selv skal køre hjem.
Forud for påskens frokoster opfordrer politiet til, at man på forhånd aftaler, hvem der kører hjem.
Omkring hver femte, der bliver dræbt i trafikken, mister livet i en ulykke som følge af spirituskørsel, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dets døgnrapport onsdag. Derfor er politiet på gaden hele påsken for at holde ekstra godt øje med påvirkede trafikanter.
- Så muligheden for at møde en spritkontrol de næste dage er temmelig stor, lyder det fra politiet.
Allerede i går tirsdag blev to spirituspåvirkede trafikanter standset på de lokale veje.
Kort før klokken 17.30 blev en 61-årig mand fra Horslunde standset i bil på Nordlundevej ved Horslunde og sigtet for spirituskørsel. Og tre timer senere blev en 50-årig mand fra Nørre Alslev standset, da han kom kørende på knallert ad Nykøbingvej i Nørre Alslev.
Sidstnævnte var i forvejen frakendt kørekortet, så han blev både sigtet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet