Politiet melder ud efter ulykke: Bilist alvorligt kvæstet
Billedet her er taget lidt tidligere på eftermiddagen. Vejen skulle ifølge Vejdirektoratet være genåbnet nu. Foto: Presse-fotos.dk.
Et færdselsuheld på Gåbensevej nord for Nykøbing satte onsdag middag og tidlig eftermiddag sit præg på trafikken. En 75-årig mand kom alvorligt til skade ved ulykken.
En 75-årig mand fra lokalomårdet er kommet alvorligt til skade, men er heldigvis udenfor livsfare efter den trafikulykke, der tidligere onsdag spærrede Gaabensevej nord for Nykøbing omkring Bruntofte.
Politiets vagtchef Heidi Grandt Andersen oplyser ved 16.15-tiden til Folketidende, at ulykken skete, da mandens personbil af ukendte årsager kørte over i den modsatte vejbane, hvor den stødte frontalt sammen med en lastbil. Føreren af lastbilen kom ikke fysisk til skade ved ulykken.
Ulykken skete kort efter klokken 11.30, og både politi, ambulancer og brandvæsen blev sendt til stedet. Vejen var efterfølgende spærret for trafik frem til kort før klokken 15.
Lolland-Falster Brandvæsen deltog også i redningsarbejdet på stedet. Indsatsleder Brian Midjord Petersen fortæller, at man måtte klippe en dør af personbilen, så man kunne komme ind til føreren, hvorefter brandfolkene hjalp ambulancefolkene med at få manden sikkert ud af bilen.
I forbindelse med sammenstødet gik der hul på lastbilens dieseltank, så brandfolkene sørgede også for at håndtere det diesel, der var løbet ud på vejen.
Annonce
Ulykken skabte trafikale udfordringer, men midt på eftermiddagen kørte trafikken atter normalt.
Sammenstød mellem lastbil og personbil. Foto: Presse-fotos.dkFoto: Presse-fotos.dk
Et større uheld på Gåbensevej Foto: Presse-fotos.dkFoto: Presse-fotos.dk
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker