Politiet mørklægger retsmøde i Sønderborg

I et retsmøde tirsdag morgen vil Syd- og Sønderjyllands Politi tilsyneladende forsøge at få en person fængslet i en mørklagt drabssag.

Det drejer sig ifølge de foreløbige oplysninger om en mand, der blev anholdt i Aabenraa mandag formiddag.

Umiddelbart ønsker politiinspektør Kaj Nielsen ikke at oplyse yderligere om retsmødet, som politiet vil kræve finder sted for lukkede døre.

Han bekræfter dog, at sagen handler om "personfarlig kriminalitet der har medført døden".

- Mere vil vi ikke sige, før vi har set, om vi får lukket dørene ved grundlovsforhøret, siger han.

Dobbeltlukkede døre betyder, at offentligheden end ikke får mulighed for at høre sigtelsens indhold eller den mistænktes stillingstagen.

/ritzau/

Politiet er sparsomme med oplysninger om retsmøde. Chefefterforsker bekræfter, at der tale om et grundlovsforhør efter overfald, der endte med døden.

Offentliggjort Sidst opdateret