Politiet nærmer sig anholdelser efter knivstik mod 14-årig
Nordsjællands Politi offentliggjorde fredag overvågningsbilleder fra Dyrehaven i forbindelse med, at en 14-årig dreng blev stukket ned 14. maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har modtaget cirka 100 tip, efter at man fredag offentliggjorde overvågningsbilleder fra Dyrehaven.
Nordsjællands Politi offentliggjorde fredag overvågningsbilleder fra Dyrehaven i forbindelse med, at en 14-årig dreng blev stukket ned 14. maj.
Siden da er tippene strømmet ind, og politiet har nu derfor en idé om, hvem gerningsmændene kan være.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
- Vores næste skridt i efterforskningen er at få de interessante personer ind til afhøring, så de kan give os deres version af, hvad de eventuelt måtte vide om episoden, siger politikommissær Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
Politiet har modtaget omkring 100 henvendelser, hvoraf flere borgere uafhængigt af hinanden bringer de samme navne i spil.
Overfaldet fandt sted kort før klokken 22 den 14. maj, da uoverensstemmelser mellem to grupper af drenge udviklede sig.
Ifølge politiet begyndte uoverensstemmelserne ved radiobilerne. Herefter trak grupperne sig væk fra hinanden, indtil de senere stødte sammen ved et stiområde uden for Dyrehavsbakken ved Klampenborg.
Her blev den 14-årige dreng stukket to gange, én gang i ballen og én gang ved brystregionen.
Drengen overlevede overfaldet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker