Politiet: Nørrebro-restauratør blev afpresset og truet
Ung mand fængslet for at afpresse restauratør, der blev truet med, at hans forretning ville blive brændt ned.
I et par måneder er en restauratør på Nørrebro i København blevet udsat for trusler og afpresning. Hvis han ikke betalte et større beløb, ville hans forretning blive brændt ned, lød det.
Det fremgår af anklagemyndighedens sigtelse mod en 22-årig mand, der torsdag blev varetægtsfængslet i sagen. Han er foreløbig fængslet i 27 dage.
Politiet mener, han har flere medgerningsmænd.
Afpresningen skal have stået på fra 15. januar og indtil for få dage siden. Den gik ud over indehaveren af spisestedet Mamma Mia på Jagtvej.
Restauratøren blev ifølge sigtelsen i et tilfælde afpresset for mindst 78.600 kroner. I et andet tilfælde forlangte afpresserne 30.000 kroner af ham, oplyser vicepolitiinspektør Brian Belling fra politiet på Bellahøj i København.
Grundlovsforhøret, hvor den 22-årige blev varetægtsfængslet, foregik for lukkede døre. Derfor er det sparsomt med oplysninger om afpresningssagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde