Politiet offentliggør billede af mistænkt knivstikker
Politiet efterlyser denne mand i forbindelse med en knivstikkeri på Nørrebro i København. Foto: /ritzau/Politifoto
/ritzau/Politifoto
I sidste uge blev en 15-årig dreng stukket ned på Nørrebro. Nu offentliggør politiet foto af den mistænkte.
Torsdag i sidste uge blev en 15-årig asylansøger stukket ned på åben gade på Nørrebro i København.
Den nordafrikanske dreng, der bor i Røde Kors' asylcenter i Gribskov, var på løbehjul, da han torsdag aften i sidste uge blev stukket i venstre side af brystet.
Han blev sendt til Rigshospitalets Traumecenter med et knivstik lige under hjertet, men kunne hurtigt meldes uden for livsfare.
Politiet behandler sagen som drabsforsøg og mener at vide, hvem der førte kniven.
- Vi har sikret videoovervågning på stedet, og denne er af så god kvalitet, at vi kan se hele hændelsesforløbet - herunder meget tydelige billeder af gerningsmanden, sagde efterforskningsleder Erik Raben tirsdag.
Samtidig opfordrede han gerningsmanden til at melde sig selv. Ellers ville politiet offentliggøre et billede fra videoovervågningen.
Onsdag har manden endnu ikke meldt sig, og derfor gør politiet alvor at truslen og offentliggør et billede af ham.
- Vi kender ikke identiteten på den mulige gerningsmand, men der må være nogle, der ud fra det gode foto, kan genkende ham, udtaler Erik Raben i en pressemeddelelse.
Den formodede gerningsmand beskrives som en ung mand eller dreng af anden etnisk oprindelse end dansk. Han er mørk i huden, cirka 170 centimeter høj og har kortklippet let, krøllet sort hår, der er kort i siderne.
Hans øjenbryn er mørke, og han var iført en sort langærmet Nike-hættetrøje. Billederne viser også, at han havde en kniv i hånden.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet