Der var både udbytte i form af ulovlige våben, narko og en dyr guldkæde, da politiet, Skat og fogeden lørdag eftermiddag og aften tjekkede 175 rockere, der var mødt op for at deltage i en Bandidosfest på Thøger Larsens Vej i Aalborg.
Det oplyser P4 Nordjylland.
Fire rockere blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og fik konfiskeret tåregasspray, knojern og slagvåben.
Fem rockere blev taget med hash, kokain og amfetamin, og to blev taget med ulovlige dopingmidler.
Skat beslaglagde hos seks rockere tilsammen 25.000 kroner, og en enkelt fik konfiskeret en guldkæde til en værdi af 10.000 kroner.
Festen med deltagere fra både Norge og Sverige blev angiveligt holdt for at fejre optagelsen af gruppen We Don't Care i Bandidos.
Det er en gruppe, der har sympatiseret med Bandidos og gentagne gange været på kollisionskurs med Hells Angels og Hells Angels-supporterne fra AK81, oplyser P4 Nordjylland. /ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker