Politiet ophæver massiv grænsekontrol efter skudepisoder
Politiet ved den dansk-tyske grænse er ved at pakke sammen, og trafikken kører igen normalt.
Det massive sikkerhedsopbud ved den dansk-tyske grænse, som har været opretholdt siden lørdag aften efter skudepisoderne i København, er nu ophævet.
Det oplyser det tyske forbundspoliti til DR Syd.
Siden 22.30 lørdag aften har politiet - bevæbnet med maskinpistoler - kontrolleret hovedovergangene ved den dansk-tyske grænse.
- De har kontrolleret alle, der har forladt Danmark for at køre sydpå. Alle biler, hvor der kunne været gemt en mand, er blevet stoppet og undersøgt, oplyser DR Syds reporter ved grænsen.
På en kort pressebriefing søndag morgen oplyste Københavns Politi, at man formoder, at man har skudt den person, som har skudt og dræbt to mænd og såret fem betjente.
Skudepisoderne i hovedstaden har betydet forhøjet beredskab i alle landets politikredse.
Og i grænseområdet har dansk politi samarbejdet med det tyske politi, mens indsatsen har været koordineret fra København.
- Vi har været i konstant med operationsledelsen i København siden hændelsen på Østerbro, siger Michael Flemming Rasmussen, der er linjechef for beredskabet i Syd - og Sønderjyllands Politi, til DR Syd.
Politiet ved den dansk-tyske grænse er ifølge DR Syds oplysninger ved at pakke sammen. Og trafikken kører igen som normalt.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker