En stigning i antallet af indbrud i hovedstadsområdet og Nordsjælland får nu politiet til at iværksætte en øget indsats.
Særligt hen over julen, der traditionelt er de langfingredes højtid, vil politiet opruste med flere betjente på arbejde, skriver Berlingske Tidende lørdag.
- Vores indsats er i gang og intensiveres op til julen, og helt konkret handler det om mandskab, siger efterforskningsleder Ove Randrup fra Station Bellahøj i København.
- Vi vil være flere på arbejde på de tidspunkter, hvor indbruddene sker, og det er især over fire dage i julen.
Bag den ekstraordinære indsats ligger en bekymring over, at København og Nordsjælland adskiller sig fra tendensen på landsplan, hvor antallet af indbrud falder.
I København er antallet af indbrudsanmeldelser i årets første ni måneder steget med 19 procent fra året før - fra 2.831 til 3.358, viser en ny opgørelse fra Sikker By-sekretariatet.
- Det har højeste prioritet at undgå en yderligere stigning, siger Ove Randrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde