Politiet overvejer at tvinge bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen til at vidne. Det skriver Jyllands-Posten.
Tirsdag afgjorde Højesteret ellers, at TV 2 ikke skal vidne, og at DR ikke skal udlevere en omstridt lydfil. Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen, som førte sagen for politiet, sagde efterfølgende, at sagen dermed formentlig aldrig bliver opklaret.
Men politiet har fortsat en kattelem. Hos DR ligger en lydfil, som angiveligt afslører kilden bag lækagen.
Daværende generaldirektør i DR Kenneth Plummer valgte at afspille lydfilen for Michael Christiansen.
Og ifølge forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er bestyrelsesformanden ikke en del af redaktionen og har dermed pligt til at oplyse lydfilens indhold.
- Som bestyrelsesformand er han ikke fritaget for at vidne, siger Oluf Jørgensen.
Københavns Politi er ved at gennemgå sagen igen og vil måske afhøre bestyrelsesformanden.
- Det er en af de muligheder, som vi overvejer, siger chefanklager Carsten Egeberg Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker