Politiet på jagt efter ulovlige knallerter
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Politiet var mandag på en tryghedsskabende mission i Nysted og Kettinge.
Efter flere anmeldelser fra borgere i Nysted- og Kettinge-området om, at der jævnligt bliver kørt hurtigt på knallert i lokalområdet, rykkede lokalpolitiet mandag aften ud for at undersøge sagen nærmere.
Ved Netto i Nysted blev seks knallerter tjekket. Den ene af knallerterne, som tilhørte en 17-årig dreng fra Rønnede, kunne køre noget hurtigere end tilladt, og den 17-årige havde heller ikke den lovpligtige ansvarsforsikring i orden.
Han blev derfor sigtet i sagen, oplyser politiet, som derudover oplyser, at betjentene fik sig en god snak med de tilstedeværende.
Lidt senere fortsatte kontrollen i Kettinge, hvor to drenge på 15 og 16 år fra henholdsvis Humlebæk og Øster Ulslev begge blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter.
Aftenen sluttede med endnu en snak og en gang bordtennis med de unge i Nysted Ungdomsklub, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub