Politiet står tirsdag morgen ekstraordinært klar til at notere de cyklister og knallertkørere, der ikke overholder færdselsreglerne, i den store bødebog.
En landsdækkende kontrol af cykler og knallerter vil vare ugen ud.
Tidligere kontroller har vist, at mange tohjulede trafikanter glemmer færdselsreglerne, når de har travlt, og alene sidste år kom 20.000 cyklister på skadestuen på grund af ulykker i trafikken.
Tal fra politiet viser, at 40 procent af cyklisternes ulykker sker i kryds uden lysregulering - mange gange fordi cyklisterne ikke orienterer sig inden de svinger ud eller ikke orienterer sig ordentligt, fordi de er vant til, at der "ikke plejer at komme en bil".
En af politiets kontroller af cyklisterne foregår fra tirsdag morgen i krydset Havnegade og Holmens Kanal i København, hvor politiet vil stoppe og uddele bøder til de cyklister, der ikke overholder færdselsloven.
Med i aktionen vil være repræsentanter fra Rådet for Sikker Trafik, som vil give cyklisterne gode råd med på vejen, oplyser pressekonsulent i trafiksikkerhedsrådet, Søren Ørsted Pedersen
Den samtidige knallertkontrol sker på baggrund af, at politiet alene i 2009 havde 4833 sager med ulovlige knallerter, der kunne køre hurtigere end tilladt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde